Om mig
Jeg hedder Linda og har siden 2005 levet af min passion for kroppen drevet af min fascination af dens selvregulerende og selvreparerende evner. Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut i 2004 & A.L.T. bindevævsbehandler i 2010, og siden har jeg løbende efteruddannet mig blandt andet til Shadow Facilitator og indenfor Restorativ yoga.
I mit arbejde som kropsbehandler og -vejleder har jeg samlet en masse erfaring og viden, jeg gerne vil dele med dig. Det er min dybe overbevisning, at vores krop og psyke påvirker hinanden gensidigt, og jeg mener, at vi kan påvirke kvaliteten i vores hverdag, kroppens aldring, vores generelle trivsel og vores personlige væren, hvis vi på bedste vis bruger den krop og de ressourcer, vi har fået.